Skal du have udført arbejde på den faste el-installation i dit hus, har du brug for en autoriseret el-installatør. Det vil sige, at el-installatøren kommer ind i billedet, når der skal ændres på noget grundlæggende i dine el-installationer – det kan være, at du skal have lavet helt nye installationer eller udvidet de gamle.
Du har også brug for en autoriseret installatør, når der skal arbejdes på din gruppetavle eller el-måler. Når du bruger en el-installatør med autorisation, kan du være helt sikker på, at arbejdet bliver udført sikkert og lovligt, og at alle myndighedernes forskrifter bliver overholdt.
Hos 50 Hertz dækker vi hele Storkøbenhavn, og vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer. Det betyder, at det er let for dig at få fat i en autoriseret el-installatør i København, når du har brug for det. Du får desuden 5 års arbejdsgaranti på alt udført arbejde, hvis du vælger os som din el-installatør, hvilket er din sikkerhed for, at arbejdet lever op til alle gældende forskrifter om lovlighed og sikkerhed.
Har du brug for en autoriseret el-installatør, er du velkommen til at kontakte os allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig – ring til os på 47 47 47 70.
Der findes også en del el-opgaver i hjemmet, som du må udføre selv. Det kan være montering eller udskiftning af lamper, udskiftning af stikkontakter og andre opgaver, der ikke omfatter ændringer i den faste installation. Der kan dog være mange grunde til alligevel at vælge en autoriseret el-installatør.
Det kræver for det første en del viden og teknisk snilde at udføre sit el-arbejde selv. For det andet er forkert udført eller mangelfuldt el-arbejde en stor risiko i forhold til både stød og brandfare. Og for det tredje kan det simpelthen handle om din tryghed – ved at vælge en autoriseret el-installatør kan du nemlig være helt sikker på, at arbejdet er udført sikkert og lovligt, og at der ikke er fare for personskader.